logo TownsPeople
Høj faglighed, it og sved på panden
ForsideOm projektetRithma CityMatematikkenKontakt osDebat
Om projektet

Om projektet TownsPeople

Formålet med projektet

At afprøve vores idé til it-understøttelse af matematikundervisningen.

  • Kombinere høj faglighed, it og sved på panden
  • Skabe et univers (Rithma City), der er sjovt, underholdende og motiverer læring
  • Tilbyde forskellige tilgange til læring

Baggrunden for projektet

Lysten til at lære er altafgørende i enhver undervisningssituation.

Erfaringer viser, at for mange elevers vedkommende, hvor den primære undervisningssituation er stillesiddende læring, udvikles der langsomt en passivisering og – for en del elevers vedkommende – skoletræthed. Den store udfordring består i, at lysten til at lære overlever. Erfaringer og forsøg som eksempelvis Plan B viser, at læring, hvor eleverne aktivt bruger deres krop, er motiverende i sig selv. Desuden styrkes koncentrationen og det faglige udbytte øges markant.

Børns forbrug af tid på spilkonsoller og sociale medier tyder på, at spiludviklere m.fl. har ramt nogle områder, som virker stærkt motiverende. Brugen af sociale medier som Facebook, Twitter m.fl. er eksploderet de sidste år. Disse medier understøtter et grundbehov for social interaktion. Social gaming har i det hele taget gjort hele spil- og underholdningsoplevelsen levende på en helt ny måde, fordi styringen af spillet foregår gennem egen krop og i samarbejde med andre spillere.

Konsoller som Wii, Sony Playstation Move og Microsoft Xbox 360 Kinect har opnået stor succes med at integrere muligheden for bevægelse og interaktion med andre i deres spilkoncepter. Man skal både bruge arme, ben, fødder, hænder og stemme til at styre spil og programmer. Alle disse faktorer: Bevægelse, it, behovet for social interageren og læring har vi tænkt må kunne bruges som udgangspunkt for ny læring

Hvem er vi?

Vi er en gruppe på tre, der i vores fritid har arbejdet med et it-projekt til understøttelse af matematik-undervisningen i folkeskolen. Vi arbejder til hverdag professionelt med henholdsvis it og undervisning. Projektet er båret er vores interesse for it og undervisning; det er her vores hjerter ligger.

Vores vision er på sigt at kunne leve af udvikling af it til undervisningsbrug, men det er ikke en forventning, at det ligger lige rundt om hjørnet.